torsdag den 24. maj 2007

ærme


Så er det første ærme færdigt

På den nederste kant på ærmet har jeg sluttet af med en hestetømme - jeg ved ikke rigtig om detaljen med knuden skal være der.






udtagning i siden og indtagning i ærmet

torsdag den 17. maj 2007

efterårstrøjen



















Det går fremad med efterårstrøjen, nu er jeg kommet til ærmerne. Det viste sig at jeg måtte lave et nyt "bladmønster" - det jeg har brugt på bullen blev for stort til ærmerne og især ved indtagningerne blev det ret kikset.
Men det er helt forkert at tænke på efterår lige nu - i dag har jeg den smukkeste udsigt fra mit arbejdsværelse. Billedet er taget i blændende modlys - jeg kunne sikket lave en eller anden smart indstilling på det lånte kamera - jeg fik jo mit stjålet i Barcelona - men selvom der er meget silhuetvirkning, kan man vist godt fornemme hvor smukt der er.


- og blomstrene er også fantastiske for tiden

tirsdag den 1. maj 2007

De 4 årstider

Da jeg engang for langt tid siden strikkede min "kauni trøje" var det egentlig kun for at afprøve hvordan farveskiftende ville spille sammen med mønsterstrik. Derfor startede jeg med et mønster, der både var enkelt og hvor der bliver brug lige meget garn af "de to farver". Så er der lige smuttet et år og jeg er parat til at gå videre.























Jeg har hele tiden villet strikke en "efterårs trøje", hvor de flotte farver i "regnbuekaunien" kunne komme til deres ret. Og da jeg så var i gang med ideerne tænkte jeg, at det kunne udvikle sig til en serie "årstidstrøjer"
Ideerne til mønsteret har jeg hentet fra nogle gamle Håndarbejdets Fremme korssting. Jeg er bllevet bidt af de gamle mønstre. De kan ikke bruges direkte, fordi de ikke er tænkt som strik, men som inspiration er de "kanon".




















Jeg tegner mønsterrapporten ind i et regneark - så er det let at kopiere og se hvordan gentaelsen tager sig ud. Og fordi jeg ikke lige kune få printet ud i går, fandt jeg ud af at det er ret smart at strikke direkte fra skærmbilledet. Så kan jeg zoome ind på det jeg vil og få billedet vist i en størrelse, der er til at have med at gøre. Desuden kan jeg bare tegne en fed streg hen over siden, der hvor jeg er kommet til og så rykke den frem efterhånden.

























Bladene er strikket i regnbue-kauni, baggrunden i grønne nuancer. Der kan ligge en del overraskelser i farveskiftne, men det er det der både er spændende og udfordrende.

Nu til mænd



Mandetrøjen ligger nu klar i solskinnet. Vivian (www.bendixgarn.dk) har "godkendt" den og skal lige finde nogle knapper, som passer til. Og så skal jeg også lige have opskriften helt færdig. Desværre ligger nogle af fotoillustrationerne, jeg skulle bruge til opskriften hos en tasketyv i Barcelona - og kun der! Men det er jo også godt at strikke trøjen en gang til - så kan den jo også vises i en anden farveholdning.

Skuldersjal


Lige inden jeg tog på ferie, fik jeg en gave fra min "strikkeven" Naomi fra Seattle (http://www.gnomiejo.blogspot.com). Hun har vist sjalet på sin blog, men på det tidspunkt vidste jeg ikke det var til mig. Det er strikket af smukt handspundet garn og så omhyggeligt og perfekt strikket at det er helt utroligt.
Det er en skam, at kvaliteten ikke kan føles over skærmen, men se lige hvor præcist det er.

Strikketøj stjålet

Hold da op, hvor er det lang tid siden jeg har opdateret bloggen - jeg ved ikke lige hvor jeg skal begynde, så der bliver lidt spredte indlæg. Men for at begynde med begyndelsen - i påsken var jeg på ferie i Barcelona. Smuk, smuk, ren by - og hvor var det dejligt at se alt muligt. Men når jeg starter der, er det fordi den væsentligste grund til at jeg ikke har haft noget at vise på bloggen, er at jeg ikke har kunnet tage billeder. Jeg fik nemlig mit kamera + penge + pas + taske og pung selvfølgelig + diverse småting + STRIKKETØJ stjålet i begyndelsen af ferien. Selvom jeg ikke tror det var strikketøjet tasketyvene gik efter, så synes jeg nu alligevel det giver strikning en vis status! Men jeg havde et strikketøj mere i kufferten og min mand havde sine kreditkort og af forskellige surrealistiske grunde fik jeg mit pas igen. De kan nogle ting de spanier.


Tekstil museet var fantastisk - og der var ro og fred. Det er åbenbart ikke noget turisterne går efter. Gaudis bygninger og farver fantastisk inspirerende. Det er vanskeligt at arbejde i pastelfarver og tone i tone efter det.

Efter Barcelona tog vi nogle dage til klosteret på Mont Serrat. Det der med den sorte madonna. Hun var da også fantastisk, men det var nu mest naturen og deres formidable kunstmuseum der imponerede. Fantastiske billeder - nye og gamle - kendte, og for mig ukendte malere.
Blandt andet noget så sjældent som et maleri af en strikkende pige.
Der er et hotel på klosteret, som ikke er specielt dyrt at bo på. Absolut anbefalelsesværdigt.