tirsdag den 4. august 2009

Filippa


Sommerens -uden sammenligning- vigtigste begivenhed, har været at jeg har fået et nyt, dejligt barnebarn.
Hendes ankomst blev dramatisk og allerede nu, hvor hun er godt 3 uger gammel har hun stiftet bekendtskab med 3 forskellige hospitaler og har været igennem mere end de fleste oplever gennem et langt liv.
Heldigvis er både hun og hendes mor nogle stærke piger, og det hele er endt lykkeligt.
The most exciting event of this summer is the birth of a wonderful, new grandchild. Her arrival became dramatic and now, 3 week old, she has already been in three hospitals and has experienced more than many do in a whole life. Fortunately, both she and her mother are very strong girls and after all we have a happy ending
Asger med lillesøster - hvad kan en mormor ønske sig mere?
Asger and his little sister - the fulfilment of a grandmothers wish


Midt i det hele har jeg haft besøg af Ellen og Naomi. Jeg havde selvfølgelig ønsket mig at der havde været mere ro omkring deres besøg, men vi nåede en 3 dages tur til Estland. Vi så på sjaler i Haapsalu og besøgte alle de garnbutikker, vi kom i nærheden af.
Vi brugte også nogle dage på plantefarvning. Jeg har ikke plantefarvet i flere år, men hvor var det dejligt at få gang i gryderne igen. Vi farvede noget tyndt uldgarn (fra Dorthe Hedehus' overskudslager) så med det, inspiration fra Haapsalu - og en meget smuk, ny bog vi købte i Estland (Siiri Reimann og Aime Edasi: Haapsalu sall) - Nancy Bush' bog om Estlands lace som Naomi havde med til mig og pression, der nærmer sig mobning fra Ellen og Naomi, laver vi noget der indtil videre er en hemmelig Haapsula knit along. Hvis det ikke bliver helt forfærdeligt kommer der på bloggen på et tidspunkt.
In the middle of all that, Naomi and Ellen came to visit me. I would have wished more peaceful time for their stay, but we managed to go on a 3 days trip to Estonia. We went to Haapsalu to look for lace knitting and visited all the yarn shops we met on our way.
We did some dying with plants for a couple of days, too. I have not been dying with plants for a couple of years, but I enjoyed it very much. We dyed some lace weight yarn.
With inspiration from what we saw in Haapsula, a fantastic new book we bought (Siiri Reimann and Aime Edasi: Haapsalu sall), Nancy Bush’ book about Estonien lace and a lot of peer pressure from Ellen and Naomi, I imagine I have to do some lace knitting. We are talking about a secret Haapsalu knit along. If it turns out to be not too bad, I will write about it on my blog.