søndag den 4. marts 2007

hvid nederdel

Nu kunne det godt se ud som om det stadigvæk "går baglæns" med nederdelen, men det gør det ikke...... Jeg er bare begyndt på en ny. Af flere grunde. Det viser sig, at der er flere af mine døtre, der er interesserede i at få én - og så er der også et par småting, jeg vil have rettet til opskriften. Jeg bliver selv irriteret hvis der ikke er overensstemmelse mellem billeder og tekst i en opskrift. F. eks. har jeg valgt at begynde med kabelopslagning for at få en god fast kant - og det er der så kommet nu.


Den første hvide nederdel -som bestemt er lavet om et par gange - ligger nu til tørre på sengen på gæsteværelset: Jeg har fundet ud af en metode til at lukke af efter hulmønsteret - med hæklenål! Jeg tror, det er første gang i 25 år, jeg har haft sådan en tingest i hænderne, men den kan åbenbart bruges til noget. Det er godt at få rusket lidt op i éns fordomme.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Superflot. Glæder mig til at opskriften bliver tilgængelig.
/Tris