lørdag den 13. januar 2007

På denne solskinslørdag har jeg brugt de lyse timer til at tage til Århus for at se på strikudstilling. En gruppe strikkere (Seriøst strik ... for sjov), som på Århus Bymuseum udstiller strik under temaet: Sort, hvidt plus en farve. Der var sjove og inspirerende ting og det er altid hyggeligt at møde andre med hang til garn og pinde.
Da jeg kom hjem var det stort set mørkt igen, derfor er billedet af at skyggetrøjen ikke af bedste kvalitet.
Og skyggestrik kan være vanskeligt at fange med kameraet.
Modellen er tænkt til drenge i størrelse 2-6 år ca. Den er strikket af uld, men halskanten er af en rest possumgarn - når børn synes uld kradser, er det som regel på halsen, og så kan det hjælpe at bruge noget ekstra blødt der.

1 kommentar:

Charlotte Illum Larsen sagde ...

Blusen er da bare genial - er det et hjemmekomponeret mønster?