tirsdag den 20. december 2016

Farvel - og tak - og velkommen på min nye blog!
Du finder den her

mandag den 26. september 2016

Kurser foråret 2017

Kursus 1:
Fra lørdag den 25. marts til lørdag
den 1. april.

Kursus 2:
Fra lørdag den 1. april til lørdag den 8. april

Kurserne foregår som sædvanligt i den lille bjergby Monda i Andalusien, ca. 1 times kørsel fra lufthavnen i Malaga.Vi bor i nogle lejede huse i landsbyen - holder workshops / strikkecafeer og nyder byen og samværet.











Der er desuden rig lejlighed at at nyde naturen i området. Byen ligger meget smukt og er omgivet af bjergskråninger med oliven- og appelsinlunde. Især i denne periode, hvor appelsintræerne blomstrer - og vi samtidig kan plukke appelsiner - er det en uforglemmelig oplevelse.

Pris:
i enkeltværelse: 3.400 kr
i dobbeltværelse: 2.700 kr

Jeg sørger for:
Indkvartering.
Workshops og materialer til workshops.
Måltid ved ankomst.
En tur til en smuk appelsinlund uden for byen, hvor ejeren laver mad til os.

Du skal sørge for:
Transport til Monda (Der er flyafgange fra både Billund, Ålborg og København til Malaga.  Jeg kan evt. være behjælpelig med at arrangere transport fra lufthavnen til Monda).

Tilmelding sker ved at sende en mail til ruth@mail.tele.dk. Jeg vil så skrive dig på deltagerlisten og sende en svarmail med div. oplysninger vedrørende betaling mm. Tilmeldingen er først bindende, når du har betalt.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på ruth@mail.tele.dk eller tlf.  40342370.

torsdag den 17. september 2015

Strik i Monda foråret 2016







Kursus 1:
2. - 9. april 2016.
Indholdet på dette kursus vil ikke være traditionel undervisning, men en uge, hvor der vil være muligt at arbejde frit og kreativt med strik. Formålet er at der er plads til ideudvikling, fællesskab og erfaringsudveksling  - og ikke mindst hyggeligt samvær i dejlige omgivelser.
Kursus 2:
9. - 16. april 2016
Indholdet på dette kursus vil være den velafprøvede model, med 3 timers workshop om formiddagen, strikkecafé et par timer om eftermiddagen og ellers mulighed for at strikke, slappe af og nyde livet i den lillebjergby.
se mere på www.strikimonda.blogspot.com

fredag den 24. juli 2015

Helles udfordring.

Jeg har bedt "mine piger" udfordre mig i design. Turen er kommet til Helle, min svigerdatter, som har givet nogle stikord til, hvad hun kunne tænke sig jeg strikker til hende.
Ideen med udfordringen er, at pigerne skal skubbe lidt til mig i forhold til, hvad jeg plejer at lave.









Helles stikord er:

  1. Cardigan som skal kunne bruges over kjole / lidt fin
  2. Med knapper
  3. Kort
  4. Blå farver / ensfarvet / ensartede farver
  5. Firkantet hals
  6. 3/4 ærme
  7. Tynd / blød
  8. Hulmønster eller strukturstrik.
De første 7 punkter rammer fint hvad jeg har arbejdet med før, men HULMØNSTER, her er udfordringen.
Men det er jo det, der er spændende. Nu kan jeg have det hele i baghovedet og ideerne kan rumstere. Måske kommer der på et tidspunkt en cardigan ud af det, som Helle vil bruge ( der er ikke tvang til at aftage endeligt produkt) og måske kan der på et tidspunkt komme en opskrift ud af det.





torsdag den 25. juni 2015

Natsværmere


Jeg har længe haft skitser til et sjal med nogle sommerfuglemønstre liggende, men har ikke kunnet komme videre med dem - men pludselig fik jeg det vendt i mit hoved, så det blev til natsværmere i stedet, og det var som om det satte tingene på plads. I stedet for noget meget farverigt, har jeg skiftet til "natfarver" hvor natsværmerne lyser op i gyldne nuancer. Der er mange ting som ikke er på plads endnu. Lige nu aner jeg f.eks ikke hvordan kanterne skal være. Og hvilet navn vil være passende på engelsk. Jeg synes "natsværmer" er et fint poetisk ord, men den går vist ikke med "moths"?

tirsdag den 16. juni 2015

Åh, alle disse sociale medier.....

Blogs, facebook, div. grupper, osv. osv - hvad skal jeg bruge og hvornår, sådan at det stadigt er rart og ikke bliver en plage?
Min gode strikke-ven-kollega, Charlotte Kaae, opfordrede mig KRAFTIGT til at komme igang med instagram og min første tanke var, århhh, nej - ikke en tidsrøver mere - og hvad skal jeg med havelåger?
Det der kom ud af det var imidlertid, at jeg ved at følge Charlottes gode eksempel, prøver at være mere struktureret i måden jeg bruger de sociale medier på. Nu prøver jeg resten af året efter denne model - og så ser jeg på om det har fungeret til den tid. 
Mine blog (denne her) bruger jeg til processbeskrivelser (for mig selv og andre)
-andre blogs er "temablogs" (f.eks strikimonda - som jeg linker til fra denne blog og opdateres efter behov.
Facebook vil jeg bruge når en meddelelse skal hurtigt ud til mange.
Instagram vil jeg bruge til den hurtige (daglige) "jeg er i live og har gang i det her" opdatering - her hedder jeg ruths.dk
Pinterest vil jeg først om fremmest bruge til at samle egen inspiration.
- og når der sker noget overvældende, bryder jeg alle regler og skriver på alle flader!

Så nu igang: 
Når jeg kommer rundt og møder strikkere hører jeg ofte et ønske om at komme rigtigt igang med mønsterstrik. Derfor har jeg tænkt på at lave et "kom i gang med" hæfte, sådan lidt i stil med de hæfter man for år tilbage kunne få: kom i gang med Word - Excel og hvad der nu ellers var.
Jeg laver en "strikkeprøve", en mini fair Isle sweater, i størrelse ca. 3 måneder. Ved at strikke den, kommer man igennem alle processer og kan i princippet efterfølgen strikke i alle størrelser. 

And for my foreign readers: I decided to write only in Danish for a periode of half a year. I know that it's often the time I have to spend on the translations that make me hesitate to write new feeds on my blog and maybe it's not necessary. I think google translate is as good as me -  probably better - but please let me know if it works. 

søndag den 8. februar 2015

Jeg strikker stadig.....

Når jeg har fundet et nyt motiv vil jeg gerne prøve det af i forskellige sammenhænge - og nogle gange lander jeg et andet sted end jeg havde forestillet mig. Men nu nærmer det sig med "osteblusen" - jeg har lavet en mandeudgave, som jeg prøvestrikker i Blackhill højlandsuld og Kauni og en kvindeudgave, hvor jeg bruger  højlandsuld og Blackhill Silk mohair  til mønsterstrik. Det giver en meget let og luftig form for mønsterstrik, som jeg lige nu er begejstret for, og har lyst til at arbejde videre med. 
Sweateren til mænd kommer til at hedde Manchego, den til kvinder Manchego Light efter den ost, hvor jeg blev inspireret af mønsteret på skorpen.





When I have found a new motif I would like to try it in different contexts - and sometimes I end somewhere else than I had imagined. But now I see the end of the work with the "cheese blouse" - I have made a man version, which I try knitting in Black Hill highland and Kauni and a female version, which I use highland and Black Hill Silk mohair for stranded knittingt. It provides a very light and airy sort of  knit that I right now am excited and want to work on.

The sweater for men will be called Manchego, for women Manchego Light after the cheese, by which cheese rind I was inspired.