Endelig kommer jeg videre….

Forårsblusen har ligget med ærmer og bul i langt over en måned og ventet på at blive strikket sammen. Denne her – der er strikket i grønt og rød/gul kauni – er en større størrelse end den første jeg strikkede. Men endelig har jeg taget mig sammen til at komme videre.
The sleeves and the body of the Spring sweater has been resting for much more than a month, waiting for being knitted together. This one is knitted in a larger size than the first one I knitted. I have used solid green and red/yellow Kauni. But at last I pulled myself together and worked on.

En af de mange udfordringer, der har været, er, at jeg ikke lige havde tænkt på at den større størrelse har betydet, at det var den anden type blomster, der skulle være i bærestykket. Det krævede nye beregninger, men nu er det strikket.

One of the many challenges were, that I had not noticed that the larger size entailed a new kind of flowers around the shoulders and I had to redraw the pattern. But now it’s done.

værkstedsudvidelse

før

under

Efter - 12 kvadratmeter mere -

Efter en dejlig orlov er jeg tilbage på arbejde igen. Det betyder at strikkeriet atter er blevet fritidsinteresse. Jeg har ellers haft let ved at vænne mig til ”ikke at være på arbejdsmarkedet”. Når det er sagt har det dog været rart at komme tilbage til mine gode kollegaer.
Jeg – læs min mand – har her i bededagsferien udvidet mit værksted ved at brække en væg ned til naboværelset. Nu har jeg fået et rigtigt stort godt rum med plads til at kunne holde kurser herhjemme.

After a good long time I am now back at work. That means the knitting again has to be done in the spare time. I really enjoyed “being out of work” but I enjoy coming back to my good colleagues.
I – or actually my husband – has in this weekend expanded my studio by breaking down a wall to the room next to the studio. I now have room for teaching classes in my home.