Endelig week-end og forårssol og vanskeligt at finde noget at være utilfreds med. Postbudet ringer på, og det betyder som regel, at der er pakker med. Jeg husker ikke lige at have bestilt noget, men sommetider er det jo et og andet, der har været så længe undervejs at bestillingen er gledet ud af bevidstheden. Men pakken i dag var en af de dejlige, ægte overraskelser, man en gang imellem får. Jeg har været i kontakt med et par kvinder fra Seattle, som ved en tilfældighed har set opskriften på min kaunitrøje, de kunne ikke lige få fat på garnet og for at gøre en lang historie kort sendte jeg garnet derover. Melinda har helt overraskende sendt mig en super strikke håndbog/notesbog - med oversigt over alt muligt strikkerelateret, sider med små lommer til at putte småting i, plads til noter. En rigtig god praktisk og smuk ting, en "som enhver strikker må eje", og hvor er det dejligt at få sådan en gave, og betænktsomt af Melinda - tusind tak
Henden blog www.purlwise.com er værd at kikke på.Et opslag i bogen:
Hvad hedder "garnbutik"på 24 forskelige sprog - oversigt over forskellige fibre og så lige en række huller til at måle strikkepinde. Jo, bogen er lavet af en kender, en der kender en strikkers behov
En anden fantastisk kvinde jeg har været i kontakt med er Naomi (www.gnomiejo.blogspot.com), kik forbi deres blogs, der er inspirerende ting og gode links videre i strikkeverdenen