Roser

Det er ikke altid helt klart hvor ideer og inspiration kommer fra. Men i dette tilfælde er det. Roserne er fra et gensyn med Charles Renee Mackintosh – eller rettere hans arbejde – han døde I 1928. Han står for mig som en af de mest spændende arkitekter / designere, som jeg har stiftet bekendtskab med overhovedet. Han lavede alt. Fra huse over møbler til stoftryk og smykker. Han har så vidt jeg ved dog aldrig strikket.
Jeg har prøvet at lave hans stiliserede roser i strik, de ligner ikke ret meget, men det er jo heller ikke meningen.
Ideen til at strikke sjal kommer fra Marianne. Hun er næsten færdig med et smukt, smukt sjal, som er strikket rundt og efterfølgende klippet op. Så det måtte jeg også prøve. Jeg bruger en ensfarvet grøn kauni til baggrund og EG til roserne.

It’s not always obvious where ideas and inspirations come from. But in this case it is.
The roses are from a review of Charles Renee Mackintosh (or his work – he has been dead since 1928). To me he is one of the best designers / architects ever. He has made anything. Houses, furniture, prints and jewellery but, as far as I know, he has never knitted.
I have tried to transform his roses into knitting. My roses ended up quite different – but it doesn’t matter.
The idea of knitting a shawl is from Marianne. She has nearly finished a beautiful shawl, knitted in stranded knitting and stitched afterwards. I had to do that as well. I use solid green Kauni for the background and EG for the roses.

Siden sidst

Der er sket så mange ting den seneste måned, så når jeg endelig går i gang med at opdatere min blog er der næsten for meget at skrive om.
Der er hele tre ting som bør nævnes:
Many things have happened during the last month, and when I at last are going to update my blog, there too much to write about.
But I will mention three things:
Det der har været mest besværligt:

Opskriften til forårstrøjen er færdig og lagt på hjemmesiden. Sjældent har jeg haft så meget besvær med noget, som dybest set er så enkelt. Endelig ”har jeg lov til” at gå i gang med noget nyt.
The hardest thing:
The pattern for the spring sweater is ready. I don’t remember having used so much energy to make something as simple as this. At last I am “allowed” to start something new
Det der har været mest hyggeligt:
Strikkefestival i Silkeborg.
Hvor er det fantastisk at møde alle de strikkeglade kvinder. Det er wellness på højt plan med sådan nogle dage.
The most joyful thing:
The knittingfestival in Silkeborg.
It’s fantastic to meet all those happy knitting women. It’s wellness at a very high level.
- og sidst, men ikke mindst
Det jeg glæder mig mest til:
Min tur til USA næste år begynder at tage form og aftalerne er ved at komme på plads. Jeg føler mig SÅ heldig!
- and last, but not least
The best thing in the future:
My trip to USA next year is starting to be scheduled. I just feel lucky!!!