fredag den 24. juli 2015

Helles udfordring.

Jeg har bedt "mine piger" udfordre mig i design. Turen er kommet til Helle, min svigerdatter, som har givet nogle stikord til, hvad hun kunne tænke sig jeg strikker til hende.
Ideen med udfordringen er, at pigerne skal skubbe lidt til mig i forhold til, hvad jeg plejer at lave.









Helles stikord er:

  1. Cardigan som skal kunne bruges over kjole / lidt fin
  2. Med knapper
  3. Kort
  4. Blå farver / ensfarvet / ensartede farver
  5. Firkantet hals
  6. 3/4 ærme
  7. Tynd / blød
  8. Hulmønster eller strukturstrik.
De første 7 punkter rammer fint hvad jeg har arbejdet med før, men HULMØNSTER, her er udfordringen.
Men det er jo det, der er spændende. Nu kan jeg have det hele i baghovedet og ideerne kan rumstere. Måske kommer der på et tidspunkt en cardigan ud af det, som Helle vil bruge ( der er ikke tvang til at aftage endeligt produkt) og måske kan der på et tidspunkt komme en opskrift ud af det.





1 kommentar:

Den gamle krage sagde ...

Skøn udfordring. Den glæder jeg mig til at følge.
Mht. tynd/blød konceptet 'parrede' jeg engang i forrige årtusind en tynd uldgarn med én tråd pladegarn - den trøje blev slidt i laser...